
Hvad er højre vigepligt?
Højre vigepligt betyder, at hvis to køretøjer nærmer sig et kryds uden afmærkninger på samme tid, skal føreren af det køretøj, der har den anden bil på sin højre side, holde tilbage. Dette gælder i situationer, hvor der ikke er lysregulering, skiltning eller andre regler, der giver en specifik kørselsretning forkørselsret. Det vil sige krydset er ikke beskyttet eller forbeholdt nogle, og derfor gælder reglen om højre vigepligt.
Der kan være særlige steder eller særlige vejrforhold der gør, at der er tale om højre vigepligt. Det er en meget basal regel i færdselsloven, men alligevel er det den regel som oftest bliver overset eller undervurderet.
Højre Vigepligt: En Vigtig Færdselsregel at Overholde
Højre vigepligt er en grundlæggende regel i trafikken, som sikrer, at trafikanter kan færdes sikkert og struktureret. Den betyder, at man altid skal holde tilbage for køretøjer, der kommer fra højre, medmindre andet er skiltet eller signaleret. Reglen gælder i mange situationer og spiller en central rolle i trafiksikkerheden, men det er vigtigt at være opmærksom på undtagelser og potentielle farer i forbindelse med den. Reglen er en af de første i forbindelse med opbygningen af færdselsloven, som har historie tilbage til år 1685.


Hvor gælder højre vigepligt?
Højre vigepligt anvendes typisk i:
-
Ubetingede vejkryds uden skiltning eller signaler. Det vil sige at det sagtens kan forekomme i vejkryds som sagtens kunne have været ubetinget vigepligt.
-
Små kvarterer og villaveje, hvor der ikke er opsat vigepligtsskilte. Samfundet har ikke ubegrænsede midler til rådighed, og der er derfor “mangler” på afmærkninger og udstyr på vejene.
-
Stilleveje, hvor trafikken naturligt er mindre, men hvor der stadig kan være risiko for uheld.
-
På parkeringspladser, tankstationer og private vejområder, hvor intet andet er angivet.
Hvornår gælder højre vigepligt ikke?
Højre vigepligt er ikke gældende i følgende situationer:
-
Ved skiltning, der angiver vigepligt, stop eller anden vigepligtsregel.
-
Ved udkørsel fra privat vej, parkeringsplads eller tankstation, hvor den kørende altid har ubetinget vigepligt.
-
På motorveje og hovedveje, hvor fletninger og tilkørsler styres af specifikke vigepligtsregler.
-
I rundkørsler, hvor der typisk er skiltning, der regulerer vigepligten.

Faldgruber og ting at være opmærksom på i forbindelse med højre vigepligt og krydskørsel
Selvom højre vigepligt er en simpel regel, er der mange situationer, hvor den kan give anledning til forvirring eller farlige situationer:
-
Manglende skiltning kan give tvivl
-
Mange trafikanter forventer skiltning, men i visse områder, særligt i byer, er der ubetingede kryds, hvor højre vigepligt er gældende uden varsling. Det er vigtigt at være opmærksom på dette.
-
-
Hastighed og afstånd
-
Man skal altid vurdere, om et køretøj fra højre er tæt nok på til, at man skal holde tilbage. En god tommelfingerregel er at reducere farten i ubeskyttede kryds for at kunne reagere i tide.
-
-
Andre trafikanters uopmærksomhed
-
Ikke alle trafikanter er klar over højre vigepligt, så det er vigtigt at være forberedt på, at nogen kan overtræde reglen – selv utilsigtet. Der er også områder, hvor man har lavet sine egne uskrevne regler, hvis man f.eks. kører på den “store vej”.
-
-
Cykler og fodgængere
-
Højre vigepligt gælder også for cyklister, men mange bilister overser dem. Det er essentielt at være ekstra opmærksom i områder med cykeltrafik.
-
-
Glætte veje og dårligt vejr
-
Ved glatte veje kan man risikere ikke at kunne standse i tide. Det er derfor afgørende at køre forsigtigt og tage vigepligten alvorligt, så man undgår sammenstød. Er du i tvivl om, hvornår reglen om højre vigepligt gælder? Kontakt din gode kørelærer, som ikke kun kender reglen omkring det, men også formår at formidle og undervise, så du får en god forståelse for det. På vores hjemmeside kan du endvidere læse mere om de forskellige færdselsregler.
-