
Hvad betyder ubetinget vigepligt?
Ubetinget vigepligt betyder, at du uden undtagelse skal holde tilbage for den tværgående trafik. Du må ikke presse dig frem eller forvente, at andre sænker farten for at give dig plads. I modsætning til højre vigepligt, hvor du kun skal holde tilbage for færdslen fra højre, gælder ubetinget vigepligt for al trafik fra begge sider.
Trafikanter med ubetinget vigepligt skal som regel orientere sig grundigt, stoppe helt op eller sænke farten markant for at sikre sig, at vejen er fri, inden de fortsætter deres kørsel. Det er altså ikke nødvendigt at lave fuld stop, men særlig forsigtighed er vigtigt.
Hvad du skal være opmærksom på i trafikken
Ubetinget vigepligt er en af de vigtigste færdselsregler, som alle trafikanter skal kende og overholde. Reglen betyder, at du altid skal holde tilbage og give plads, uanset om du kører bil, cykler eller færdes som fodgænger. Det er en meget vigtig del af trafiksikkerheden, da det forhindrer farlige situationer og ulykker i kryds og på veje med begrænset oversigt.
Ubetinget vigepligt er altså en udbygning til højre vigepligten, hvor der er vejafmærkninger (stoplinje, hajtænder mv) eller tavler som indikerer, at du som trafikant skal holde tilbage, hvis der er optaget i krydset.


Hvor gælder ubetinget vigepligt?
Ubetinget vigepligt er særlig vigtig ved:
- Udkørsel fra sideveje: Når du kører ud fra en mindre vej til en større vej, skal du altid overholde vigepligten og være opmærksom.
- Udkørsel fra private områder: Hvis du kører ud fra en parkeringsplads, tankstation, privat indkørsel eller lignende, har du ubetinget vigepligt.
- Vejkryds med hajtænder eller stoptegn eller skilt: Hajtænder markerer, at du skal holde tilbage, mens et stopskilt kræver, at du stopper helt op. Altså laver en fuld stop, uanset om der er fri bane eller ej.
- Rundkørsler: Når du nærmer dig en rundkørsel, har du ofte ubetinget vigepligt for dem, der allerede befinder sig i rundkørslen.
Hvordan overholder du ubetinget vigepligt korrekt?
For at overholde reglen korrekt bør du køre således:
Sænk farten i god tid: Når du nærmer dig et sted, hvor du har ubetinget vigepligt, skal du allerede have tilpasset din hastighed, så du kan stoppe, hvis det er nødvendigt.
Orientér dig grundigt: Kig til begge sider for at sikre, at der ikke kommer trafik, som du skal holde tilbage for.
Stop helt op, hvis nødvendigt: Hvis der er et stopskilt, eller hvis du ikke har et klart udsyn, skal du standse helt op og først fortsætte, når du er sikker på, at det er forsvarligt.
Vær særlig opmærksom på cyklister og fodgængere: Husk, at cyklister ofte har fortrinsret i kryds, og fodgængere kan have ret til at krydse vejen, især ved fodgængerfelter.
Pres dig aldrig frem: Selvom der ser ud til at være plads, må du aldrig tvinge dig ud i trafikken, hvis det kan medføre en farlig situation.


Konsekvenser ved at overtræde reglen om ubetinget vigepligt
Overtrædelse af ubetinget vigepligt kan have alvorlige konsekvenser. Hvis du ikke overholder vigepligten, kan du:
-
Skabe farlige situationer og potentielt forårsage en trafikulykke.
-
Få en bøde og et klip i kørekortet (eller i værste fald miste kørekortet ved gentagne overtrædelser). Hvis du f.eks. har haft kørekort i mindre end 3 år, kan du få kørselsforbud og skal forbi særlig køreundervisning.
-
Få juridisk ansvar i tilfælde af et sammenstød, hvilket kan føre til økonomiske erstatningskrav. Det kan blive rigtig dyrt.
Vær sikker på, at du får en god undervisning af din kørelærer angående vigepligter.