Hvad betyder betinget godkendt syn?

Betinget godkendt syn betyder, at køretøjet er blevet godkendt hos synshallen, og man derfor får forlænget sin synsfrist med en ny 2-årig periode, uden behov for et omsyn. Dog har synsinspektøren konstateret mindre fejl, som alligevel skal udbedres. Det er ikke fejl og mangler, som kræver et nyt besøg i synshallen. Selvom bilen er “godkendt” og kan køre videre på vejene, skal du være opmærksom på, at bilen ikke er fuldt ud lovlig, før fejlene er udbedret. Du kan derfor risikere en bøde. Det er derfor en god idé, at kontakte en automekaniker, med synsrapporten medbragt i bilen.

køreskole randers

Hvad er reglerne for syn af køretøjer?

Færdselsstyrelsen er den offentlige myndighed, med ansvaret for syn af køretøjer. Alle synshaller skal være godkendt af færdselsstyrelsen, hvor der løbende køres kontroller. Der har været snyd i synshaller med bl.a. sms-syn, ombytning af stelnr. osv. Det er i dag et krav, at synshallerne tager foto af bilen, som dokumentation for at bilen reelt har været tilstede – for at begrænse snyd.

Biler skal ikke til periodisk syn de første 4 år af levetiden. Derefter skal bilen synes hvert andet år, hvor der kommer en indkaldelse af færdselsstyrelsen på e-boks.

Hvad kan bilen dumpe på, til syn?

Der er en del ting, som bilen kan dumpe på ved periodisk syn. De mest udbredte er forhøjet CO2 tal (forurening), for lidt eller forkert bremsefunktion i hht. lovens krav og rust. Det kan f.eks. være rust på bremserør, som man skal være meget kritisk med. 

På det seneste er der indført strengere krav, hvor der er blevet reguleret i hht. EU lov og standard. Nu må der f.eks. ikke være en sprunget pære af nogen art, eller stenslag på forruden i synsfeltet.

R2 Drive – en køreskole i Randers med bred erfaring i bilbranchen

Hos R2 Drive har vi med vores mekanikerbaggrund, rigtig meget erfaring indenfor bilbranchen. Siden 2023 har vi motiveret arbejdet som kørelærer i Randers, hvor vi har uddannet mange nye bilister – og samtidig givet dem god indsigt i bilens teknik og synsreglerne, så man undgår faldgruber.

Det er f.eks. vigtigt at kende til de forskellige frister og hvad man skal kigge efter inden periodisk syn. Undgå faldgruberne, undgå eventuelle bøder fra færdselsstyrelsen og spar penge på mekaniker regningen. Med lidt indblik i tingene, er det muligt.