Ubetinget frakendelse af kørekortet – hvad betyder det?
Når man overtræder færdselsloven groft, kan det få alvorlige konsekvenser – både for ens sikkerhed og for ens mulighed for at køre bil i fremtiden. En af de hårdeste sanktioner er den ubetingede frakendelse af kørekortet. Men hvad betyder det egentlig, og hvad skal du gøre, hvis det sker for dig?
I denne artikel gennemgår vi, hvad en ubetinget frakendelse indebærer, hvornår det typisk sker, og hvordan du får dit kørekort tilbage.

Hvad betyder ubetinget frakendelse af kørekortet?
En ubetinget frakendelse af kørekortet betyder, at du mister din ret til at føre motorkøretøj i en periode, uden mulighed for at fortsætte med at køre bil, som man kan ved en betinget frakendelse.
Du skal altså aflevere dit kørekort og må ikke køre bil i den frakendelsesperiode, som typisk ligger mellem 6 måneder og op til flere år, afhængigt af forseelsens grovhed.
Efter frakendelsesperioden er udløbet, får du ikke automatisk dit kørekort tilbage. Du skal gennem en kontrollerende køreprøve, som indebærer både teoriprøve og praktisk køreprøve, før du igen må sætte dig bag rattet. Du skal dog ikke igennem lovpakken og teorien igen.
Hvornår får man en ubetinget frakendelse?
Ubetinget frakendelse gives kun ved meget alvorlige overtrædelser af færdselsloven. Det er en markant sanktion, som retsvæsenet anvender for at beskytte andre trafikanter og forhindre gentagelser. Her er nogle typiske årsager:
1. Spirituskørsel med høj promille
Har du en promille over 1,2, bliver kørekortet automatisk ubetinget frakendt i minimum 3 år.
2. Gentagne trafikforseelser
Hvis du tidligere har fået betinget frakendelse eller klip i kørekortet, og du derefter laver en ny alvorlig overtrædelse, kan det føre til ubetinget frakendelse.
3. Vanvidskørsel
Det omfatter fx at køre mere end 100% for hurtigt (fx 130 km/t i en 50-zone), kørsel med ekstrem hensynsløshed eller med forsætlig fare for andres liv.
4. Kørsel uden kørekort
Hvis du gentagne gange kører bil, uden at have kørekort eller i en frakendelsesperiode, vil retten ofte give en ubetinget frakendelse og i værste fald fængselsstraf.
Hvad betyder det i praksis?
En ubetinget frakendelse har store konsekvenser – både personligt, praktisk og økonomisk.
-
Du må ikke køre bil i frakendelsesperioden. Overtrædelse kan føre til fængsel.
-
Du skal aflevere dit kørekort til politiet.
-
Efter perioden skal du bestå en ny teoriprøve og køreprøve.
-
I visse tilfælde skal du også gennemføre et ANT-kursus.
For mange betyder det også udfordringer i forhold til job, familieliv og transport i hverdagen.
Sådan får du dit kørekort tilbage
Når frakendelsesperioden er udløbet, skal du:
-
Tage kontakt til en køreskole, der tilbyder undervisning til personer med ubetinget frakendelse.
-
Tilmelde dig teoriprøven og køreprøven gennem politiets system.
-
Bestå begge prøver for at få dit kørekort tilbage.
-
I nogle tilfælde: Fremvise dokumentation for eventuel behandling, fx ved spirituskørsel.
Det er vigtigt at starte forberedelsen i god tid, så du ikke bliver forsinket i din mulighed for at få kørekortet tilbage.
Har du fået ubetinget frakendelse af kørekortet? Kontakt R2 Drive og få korrekt vejledning.
