Glatbane på Randers køreteknisk anlæg
Der må være op til 6 elever ad gangen på banen, da eleverne nu har fået noget kørselserfaring. Langt de fleste synes det er sjovt, at komme på bane. Hos R2 Drive stræber vi efter at gøre det så sjovt og lærerigt som muligt. Er du i tvivl om noget, står kørelæreren altid til rådighed og sikrer sig at alle er aktivt med. Vi har en walkie-talkie til at kommunikere.
Videoerne er fra Hobro køreteknisk anlæg. Vi bruger pt Randers køreteknisk anlæg.
Der er en række forholdsregler man skal respektere. Det er meget vigtigt, at holde en god afstand til forankørende. Kørelæreren vil give instrukser og om nødvendigt standse kørslen midlertidigt for at være sikker på at sikkerheden er i orden. Derudover er det ikke tilladt at køre med mere end 70 km/t – heller ikke på tilbagevejen fra en manøvre. De øvrige regler er tilgængelige på pladsen og i bilerne.
Vi starter med en række øvelser på tørbane, såsom; bremsning, undvigemanøvre, slalomkørsel og kørsel over højkant.
I videoen ser vi undvigemanøvren, hvor øvelsen går ud på at man skal undvige at køre lige igennem, men i stedet køre omkring nogle kegler. Det skal illustrere, at vi har “overset” at der holder en lastbil i midten. Så er det vigtigt, at reagere korrekt og lære at tage fat i styretøjet (bogstavelig talt).
Tempoet er derfor højere end i kravlegården, da vi nu skal have de køretekniske færdigheder helt på plads.
Glatbane er sjovt og slet ikke så farligt som du gør det til
Efter vi har udført øvelserne på tørbane med tilfredsstillende resultat, er det nu tiden til at prøve glatbanen. Nogle af øvelserne går igen, da disse skal prøves med en anderledes friktion. Formålet er at mærke efter og få erfaring i, hvor stor en betydning det har, når vejen ikke er tør længere.
Tør og ru asfalt har en friktion på 0,8 hvor imod en isglat vej kan have en friktion på helt ned til 0,1 hvilket er en stor forskel. Bremselængden øges markant, og bilen vil have en tendens til at lave udskridning mv.
Af øvelser kan nævnes bremsning, undvigemanøvre, kørsel i kurve fra forskellige vinkler og hastigheder. Man finder hurtigt ud af, at hastigheden skal sænkes i forhold til tør og ru asfalt – hvis man vil bevare kontrollen vel og mærke.
Efter at have gennemført alle øvelserne, fremprovokerede vi en baghjulsudskridning ved at blokere baghjulene, og øvede os i at rette bilen op igen. Det er en svær og udfordrende opgave, men giver rigtig meget erfaring og kan være guld værd at mestre.
Hos R2 Drive vil vi ikke blot udføre øvelserne i hht. undervisningsplanen. Vi vil også give dig de fornødne erfaringer og kørselsteknikker, som du kan bruge i din dagligdag som kommende bilist.
Glæd dig til at du skal på bane. Det bliver en oplevelse som du aldrig glemmer.
Når man tager kørekort til bil, er glatbane en vigtig del af uddannelsen, som giver eleverne mulighed for at lære at håndtere bilen under udfordrende forhold. Glatbanekørsel foregår på en specielt designet bane, hvor vejens overflade simulerer glatte forhold som is, regn eller sne. Dette giver de kommende bilister mulighed for at træne deres reaktioner og bilens håndtering i situationer, hvor bilen ellers kunne miste vejgreb.
Formålet med glatbanekørslen er at forberede bilister på de farer, de kan møde under dårlige vejforhold. På glatbanen lærer man blandt andet, hvordan man reagerer ved udskridning, hvordan man styrer bilen, når vejgrebet er dårligt, og hvordan man undgår at blive panisk i kritiske situationer. Træningen omfatter også teknikker som bremsning på glat vej og korrekt anvendelse af bilens ABS-bremser (Antiblokeringssystem), som kan hjælpe med at bevare kontrol over bilen, når man bremses kraftigt.
En glatbaneundervisning giver en unik mulighed for at opleve, hvordan bilen reagerer på forskellige underlag uden risiko for skade på offentlig vej. Instruktørerne er professionelle og guider eleverne igennem forskellige øvelser, som efterligner realistiske køresituationer, så de kan opbygge selvtillid og færdigheder, som er nødvendige for at køre sikkert, selv når vejret og forholdene er ugunstige.
Erfaringen på glatbane er værdifuld, da den giver eleverne en grundlæggende forståelse af, hvordan bilen opfører sig i ekstreme situationer, og hvordan man bedst muligt kan håndtere stressede og farlige køresituationer. Det er et skridt mod at blive en mere kompetent og sikker bilist på vejene.
Hos R2 Drive varetager vi opgaven på en professionel måde. Kontakt os gerne hvis du har spørgsmål.